By / 16th marts, 2020 / Ikke kategoriseret / No Comments

Kære kommende gæst

Det er kun få af os, der kan holde ud “at holde fri” i længere tid, og især ikke når vi er tvunget til det. Vi skal ikke smitte andre, og på Langeland er der rig mulighed for at færdes i naturen og i øvrigt i god afstand fra andre. Vi har ingen fødevaremangel, og blæsten og det grå triste regnvejr er fortrængt af solskin og forårsfornemmelser. 

På Hotel Skandinavien har vi altid hovedrengøring, men vi har særlig fokus på afspritning af alle flader, som gæster kan komme til at berøre under et ophold. Det er dørhåndtag, tv-zappere, kaffemaskine, stikkontakter, stolearmlæn, vindueshåndtag, elevatorknapper, dankortmaskinen, klaveret, gelændere, og meget andet. Er du som gæst i tvivl, så har vi sat remedier frem, så du kan beskytte dig. Som et meget lille sted ,mener vi, at kunne tilbyde endog meget betryggende rammer for et godt og roligt ophold. Dog vi vil meget gerne have os frabedt besøg fra gæster, som kan have den mindste mistanke om at være smittet med en smitsom virus, eller har forkølelse, hoste eller snue.

Vores gode morgenbuffet er afløst af en individuelt anrettet bakke med de ting, du som gæst kan ønske dig.

I vores køkken benytter vi os endvidere af bakteriedræbende luftrensning med korte ultraviolette bølger. Maskinen er lavet af det lokale firma JIMCO, og som sidegevinst producerer den ozon.

Det er vores holdning, at vi skal være lidt mere lokal, økologisk, og bæredygtig. Med H.C. Ørsted’s fødested som nabo har vi valgt at fejre 200 året for hans opdagelse af elektromagnetisme med gratis opladning af vores gæsters elbiler og plugin hybridbiler.

Klik på linket “ https://www.skanhotel.dk/book-nu/ ”. Her kan man kom hinanden ved på den gode måde. Vi glæder os til at byde jer velkommen!